Renovering af værelserne på efterskolen
Vi er i øjeblikket ved at renovere alle værelserne i den gamle højskoledel og nuværende efterskoledel. Værelserne får den helt store tur med nyt gulv, nyt loft, maling og nye møbler. Pedelafdelingen arbejder i øjeblikket på højtryk - og har god gavn af at det i øjeblikket er vinterferie på efterskolen.
“Jeg vil faktisk sige, at en sten er faldet fra mit hjerte. Det har længe været et ønske, og nu har vi endelig fået muligheden for at føre vores værelser up-to-date. Selvom rigtigt mange begivenheder på efterskolen foregår uden for værelserne og sammen med de andre elever, så er værelserne selvfølgelig en central del af et efterskoleophold, hvor man kan finde ro og energi til mere idræt, samvær og lærelyst. Derfor har vi valgt at prioritere en bedre standard på værelserne”, udtaler efterskolens forstander Frank Rasmussen.
Det kommer naturligvis eleverne på Vejle Idrætsefterskole til gode i dagligdagen, men for højskolens korte kurser, herunder familiekurserne, bliver det også en tiltrængt opgradering af faciliteterne.
Update september
Alle værelserne er nu renoveret.