Renovering af Globen og nye opholdsfaciliteter

1 minutters læsning

Lige i øjeblikket har vi sendt alle vores elever hjem på de to skoler, og der er relativt tomt i hverdagene. I har måske læst i medierne de seneste dage, at der er forhandlinger, der gør at staten er med til at sikre både efterskolernes og højskolernes fremtid.

Men der foregår stadig en masse på skolen i forhold til at gøre den klar til fremtiden. Lige nu har vi to primære byggeprojekter.

Globen renoveres

Globen er i færd med at blive renoveret. Den blev bygget i 1992 og stod klar til indvielse i januar 1993. Nu trænger den imidlertid kraftigt til en renovering - og det er et spændende arbejde. Alle sølvtrekanterne skal tages af, men de er ikke samme form, så håndværkerne gør meget ud af at få dem mærket rigtigt op, så det er muligt at få dem sat på de rigtige steder igen, når renoveringen er færdig. Vi skal også renovere Globen indvendigt, hvor stolene trænger til udskiftning og gipsvæggene skal gøres pænere og mere modstandsdygtige.

Renovering af Globen og nye opholdsfaciliteter Renovering af Globen og nye opholdsfaciliteter
Globen November 2019 Globen November 2019 Globen November 2019 Globen November 2019 Globen November 2019 Globen November 2019 Globen November 2019 Globen November 2019 Globen November 2019

Nye opholdsfaciliteter

Efterskolen fik i efteråret en ny opholdskrog bygget i kælderen af den gamle hovedbygning. Eleverne har taget rigtig godt imod den nye hyggekrog. På højskolen har det voksende elevtal gjort det nødvendigt med en udbygning af havestuen, så vi rent faktisk kan være 149 derinde uden at skulle sidde oven i hinanden. Samtidig kommer der et kælderområde, hvor vi laver en bar til eleverne og et nyt klasselokale. Samtidig bygges nyt tørrerum. Vi glæder os til at se det færdige resultat.

Renovering af Globen og nye opholdsfaciliteter Renovering af Globen og nye opholdsfaciliteter

Økonomien

Det er klart at Corona-krisen giver lidt vanskeligere muligheder for at have byggeprojekter. Lige nu giver det imidlertid rigtig god mening i forhold til samfundet at holde gang i projekterne. Hvis du vil støtte projekterne, hvor fonden i år har besluttet sig for at prioritere ombygningen af Globen, så kan du få et medlemsskab af fonden nedenunder.

Få medlemsskab Giv et enkeltbidrag