Bygning af nyt styrkelokale

mindre end 1 minutters læsning

Bygning af nyt styrkelokale

Vi er i øjeblikket i fuld gang med at ombygge vores gamle gymnastiksal til et splinternyt styrkelokale. Vi har taget de nye lokaler i brug, så vi har fået en ny dansesal, en ny holdtræningssal og et nyt spinninglokale. Det har betydet, at vi har haft mulighed for at ombygge den efterhånden aldrende gymnastiksal til et nyt styrkelokale. Tømrerne er i øjeblikket ved at bygge et rapeau hvor alle vores cardiomaskiner skal stå oppe, så man har en fin udsigt over rummet. Der bliver malet og lagt nyt gummigulv.

Desuden får vi en del nyt udstyr fra engelske Watson - ligesom vi skal have bygget nogle løfteplatforme. Vi glæder os meget til at kunne tage lokalet i brug midt i april.

Hvis du vil være med til at fylde lokalet, kan du give et bidrag til fonden.